Lure Cursing (LC)

Kimwitu's Sprocket, Enzo er ejet af  Christina Giarbini
Kimwitu's Sprocket, Enzo er ejet af Christina Giarbini

Lure Cursing Ringsted den 5. marts 2023.
Basenjihvalpe prøver LC for første gang.

Alle fotos af Hanne Thejll Stabæk

Foto: Kaj Frøling
Foto: Kaj Frøling

Fællesskab
Der plejer at være fælles kaffe/kage bord. Vi skiftes til at tage med, og deltagelsen i kaffebordet er derfor gratis. Som ved alt klubarbejde, kan arrangementer kun afvikles, hvis medlemmerne er med til at hjælpe med de forskellige opgaver. Der er opgaver i alle sværhedsgrader, og du vil efter meget få gange, blive bedt om at give en hånd med. Selvfølgelig får du instruktion og oplæring

Dagens forløb
En træningsdag tager, afhængig af antal tilmeldte hunde, ca. 6 timer. Husk vand til hunden, måske en madpakke til dig selv. En stol til at sidde på. Fornuftigt tøj og fodtøj mennesker og afhængig af årstiden, tøj til hunden. Hunden skal ikke have mad inden den skal ud og løbe, det er ikke behageligt at løbe på fuld mave. Mange af hundene bliver ret ophidsede når de ser haren køre. De vil gerne ud og jage! Giv derfor din hund ro. Lad den være i bilen, afskærmet fra alt uro, indtil det er dens tur

Lure Coursing - LC træning

Myndeklubben arrangerer LC træninger for at give vores mynder en god oplevelse. Mynder – på engelsk ”Sighthounds” – er skabt til at jage med synet. De arbejder selvstændig. De får øje på byttet, sætter efter det og fanger det. Vi efterligner denne jagt (coursing) ved hjælp af et bundt plastikstrimler, kaldet luren eller haren, som bliver trukket rundt i en snor som er lagt rundt om nogle trisser. Den kunstige hare får på denne måde et bevægelsesmønster, som efterligner det, en rigtig hare på flugt ville præstere. Vi låner os til græsmarker der er egnede til formålet, gerne lidt kuperet. Langt de fleste mynder kan slet ikke lade være med at løbe efter haren. Det sidder så dybt i deres natur, og at se sin mynde i gang med den aktivitet er noget af det skønneste man som hundeejer kan opleve. Vi har jo alle netop valgt at få en mynde, fordi vi elsker myndens selvstændighed og dens evne til at kunne løbe stærkt og evnen til at kunne vende på en tallerken.

Træning

Til træningen tager vi altid højde for hundens alder. Vi har i Myndeklubben lavet en vejledning til hvor lang en distance hunden må løbe og hvordan banen kan se ud. De små hvalpe leger med haren og løber måske en 20 m, og så arbejder vi ellers efter vejledningen. En træningsbane er gerne 400 – 500 m lang. Til konkurrencer kommer vi op på 700 – 1000 m. Inden hunden kommer ud at løbe, skal vi altid sørge for at varme den godt op, ved at gå/løbe rundt med den. Dette for at undgå skader. Tænk på at hunden accelerer fra 0 til op til 60 km i timen på ganske få sekunder. Ligeså er det vigtig at gå hunden af bagefter, til den har fået pulsen ned igen og ikke puster mere. Uanset alder, vil hunden altid løbe alene de første gange. Vi skal være sikre på at hunden er tryg i situationen og at den løber efter haren. Som tidligere nævnt, kan de fleste mynder slet ikke lade være med at løbe efter haren. Men hvis den er lidt usikker på situationen, løber ejeren med, for at hjælpe hunden i gang. Dette er oftest nok til at få hunden i gang. Det hjælper ikke at råbe opmuntrende ord til hunden, Den jager selvstændig og har derfor ikke brug for kommandoer. Den beslutter selv om den sætter jagten igang.

Udstyr

Når hunden er ved at være gammel nok til at få lov til at løbe sammen med en anden hund, skal den vænnes til at løbe med en mundkurv. Det er special fremstillede mundkurve/masker, som er meget lette og giver hunden en god mulighed til at åbne munden helt, så den kan trække luft ind. Der findes en del forskellige modeller. Vigtigst er at masken ikke generer, at hunden kan trække vejret uhindret, og at masken ikke kan falde af. Det kan for nogle hunde kræve lidt tilvænning at løbe med masken. Nogle hunde er total ligeglade med at få den på, andre vil i starten gerne forsøge at få den af. Vi hjælper meget gerne med gode råd og fif. Når hundene løber 2 sammen, får de et lille let løbsdækken på, så vi kan se forskel på dem. Den ene hund løber med rødt dækken, den anden med hvidt. Disse dækkener kan købes i forskellige modeller. Eller man behøver ikke at være nogen særlig stor ørn på en symaskine for at sy et sæt dækkener selv. At få dækkenet på, plejer ikke at være noget problem, hundene lægger ikke mærke til at de får et løbsdækken på.

Træningsregler

1. Alle hunde skal være i snor, medmindre de er i gang med coursingløb

2. Deltagelse er for eget ansvar. Hverken Myndeklubben eller de personer der er ansvarlig for arrangementet, kan gøres ansvarlig for eventuelle skader.

3. Deltagerne skal rette sig efter anvisninger givet af de personer der er ansvarlig for arrangementet.

4. Hundeejerne gøres opmærksom på at de skal sørge for at varme hundene op, inden de skal løbe. Og afskridte hunden efter løbet

5. For nybegynderhunde er det tilladt at løbe uden mundkurv de første par gange.

6. Så snart hunden er helt klar over hvad coursing er, skal den have mundkurv på.

7. Når 2 hunde løber sammen, skal de have altid mundkurv på.

8. Mundkurven sættes på hunden inden den går ind på ”banen”, og tages først af igen, når den har forladt banen.

9. Hareføreren(arrangørerne) har til hver en tid ret til at nægte at køre for en hund, hvis han/ hun mener det er uforsvarligt at lade pågældende hund løbe.

10. Hundeejeren er forpligtet at oplyse alderen på hunde, således at løbets længde kan afpasses derefter.

11. Bruger man en flexline, skal den altid være spolet helt ind, fra man arriverer og til man kører hjem igen.

12. Hundeejeren skal være opmærksom på, ikke at krydse snoren, hverken med eller uden hund mens snoren er i bevægelse.

13. Løbske tæver må ikke deltage.

14. Syge hunde må ikke medbringes.

15. Alle hunde skal være vaccineret efter gældende regler i DKK. 16. Hundeejeren skal samle sin hunds efterladenskaber op, og smide i skraldespanden eller tage med hjem.

Træningsregler Myndeklubben, April 2017


Foto: Kaj Frøling
Foto: Kaj Frøling
Foto: Kaj Frøling
Foto: Kaj Frøling
Foto: Kaj Frøling
Foto: Kaj Frøling
Foto: Kaj Frøling
Foto: Kaj Frøling
Foto: Kaj Frøling
Foto: Kaj Frøling
Foto: Kaj Frøling
Foto: Kaj Frøling